Rapport fra Londontur 2015
 

Uddybning

 

App’en som blev brugt til at læse de film, der lå bagved billederne hedder Aurasma og vi tænker, at det er noget som vi med fordel kan bruge på skolerne i Gladsaxe kommune. Både ledelsen og IT personalet kan også gøre brug af den form for kommunikation til lærere og elever. Den store forskel på en QR-kode og brugen af Aurasma er, at personen er “tvunget “ til at blive stående med sin iPad over billedet for at se filmen. Det ser vi som en fordel i mange situationer.

På Flitch Green Academy var det tydeligt, at hardware blev brugt i al undervisning, men kun som et redskab til læring. Det blev endnu engang understreget at IT i sig selv ikke resulterer i en bedre læring, det er fuldstændigt afhængigt af hvordan man bruger det. Det er gode lærere, der skaber god læring. IT giver bare flere muligheder, og det kun hvis læreren føler sig hjemme i at bruge det.

På skolerne i Gladsaxe kommune er der lærere, som ikke er “hjemme” i brugen af IT. De bliver, for det meste, overvældet af de muligheder og den usikkerhed, der er forbundet med at bruge det i starten. På Flich Green Academy havde de taklet den problematik på en interessant måde. De havde simpelthen valgt 5 apps ud, som var de eneste, der blev brugt i alle klasser på alle deres trin. Det skal lige nævnes her, at der kun var tale om det, der svarer til vores indskoling. Det, at de havde valgt bestemte apps ud og, at det kun var dem, der blev brugt resulterede i, at lærerne blev fortrolige med de apps, og havde mulighed for at fordybe sig i dem. Det resulterede også i en tankegang omkring undervisningen, som byggede på, at man forsøgte at inkorporere de apps, man havde i stedet for at finde en app, der kunne bruges til det, man arbejde med.

Den forskel i tankegang er interessant, og noget som vi vil undersøge om der kan være ide i at indføre i Gladsaxe kommune. Vi tænker dog, at der skal være forskellige “pakker” af apps til forskellige afdelinger. Bagsiden er, at man muligvis stopper ildsjælene i at finde gode apps til brug i undervisningen. Der skal derfor muligvis findes en mellemløsning, som tilgodeser begge muligheder.

Som det sidste skal lige nævnes et tiltag af en mere pædagogisk/didaktisk karakter. På “Flitch Green Academy” arbejdede de med et fast bånd, hver dag, de kaldte for “udfordringer” James Nottingham var også inde på tanken, men kaldte det “Breakthroughs”. Det er en periode på dagen, hvor eleverne arbejder med et selvvalgt emne eller udfordring, som de på ingen måde har kendskab til, hvordan de løser på forhånd. Det kan til tider virke som helt absurd store udfordringer, men tanken er, at det stiller eleven i en situation, hvor han er tvunget til at samarbejde med andre om at løse udfordringen. Samtidigt bliver det meget tydeligt for eleven, hvad der er lært, da eleven i udgangspunkt er bevidst om, at han ikke ved noget om emnet, så alt fremskridt er ny læring. Det er ikke sikkert, at eleven når målet, men den viden, der bliver samlet undervejs bliver bedre forankret fordi eleven er tvunget til at forsøge at bruge den nye viden for at komme tættere på at løse udfordringen.

En allersidste lille ide, som vi tænker især kan bruges op til prøven i idræt, er elevernes mulighed for at filme dem selv i udøvelsen af forskellige fysiske aktiviteter og derefter analysere det. Det er en ide som vi mener især kan være brugbar i forbindelse med udskolingen og deres forberedelse til prøven i idræt.