Rapport fra Londontur 2015
 

Vi blev introduceret for tanken om at lade eleverne lære gennem den proces, der ligger i at lave et spil. Her var der tale om computerspil, men alt efter elevernes færdigheder tænker vi, at der også kan være tale om analoge spil. Fordelen ved at udvikle digitale spil ligger i, at de umiddelbart kan laves så spilleren bliver draget ind i spillet, og føler sympati for det, som sker med den karakter, der spilles. Det har en enorm fordel i forbindelse med den type spil, som der blev talt om her, fordi det spil som skulle udvikles skulle have en belærende karakter. Det skulle give spilleren en oplevelse, der gav indblik i en social situation. Her var eksemplet “Sult i Darfur” som tema for det spil, der skulle udvikles.

Et ekstra element var, at eleverne som arbejdede med at udvikle spillet ud fra de rammer, der nu var sat op, også selv deltog i et spil mod hinanden, med et mål om at samle erfaring. Eleverne blev givet en lang række af spørgsmål, som de skulle svare på eller tage stilling til under forløbet. Det kunne altså betragtes som en ekstra opgave, som havde to formål. For det første tvang det eleverne til at reflektere over deres arbejde, og for det andet fungerede det som en måling af udvikling. Hver gang en elev besvarede et spørgsmål blev eleven tildelt nogle erfaringspoint. Når eleven havde nok erfaringspoint avancerede han til næste niveau. Spillet omkring undervisningen bestod af 23 niveauer som eleverne kunne arbejde sig igennem. Man arbejdede med flere typer af erfaringspoint. Der var en type point for at løse de individuelle opgaver, og en anden for at hjælpe andre eller udføre specielle gruppeopgaver på tværs af de grupper som man arbejder i, i forvejen.

Der blev nævnt tre programmer til at lave spil i: “Scratch”, “Simedu” og “code.org”.

“Scratch” som er grafisk lidt mere klodset, men lettere at gå til.

“Simedu” som er lidt besværligt at arbejde i, men grafisk flot.

“code.org” som et websted med mange muligheder, men hvor man kun kan arbejde med prædefinerede klodser, og derfor ikke kan få absolut kontrol over det endelige udseende.

Alle tre kan bruges til at danne undervisningen om til et spil.

I forbindelse med Gladsaxe kommune tænker vi, at det er noget som kunne prøves af enkelte lærere i forløb som blev fulgt nøje. Det er muligt at produkterne i første omgang skal være analoge da vi muligvis ikke har kompetencerne inden for kodning, på nuværende tidspunkt.

Vi ser det som en åbenlys vej at gå, hvis man vil introducere kodning for eleverne. Her kan man arbejde med kodning samtidig med, at man dækker fagområder af. Selve ideen med, at man kan tjene point under processen tænker vi kan bruges flere steder, som et redskab til at gøre eleverne bevidste om deres læring. Vi tænker, at det kan være et motiverende element i alle afdelinger. Selve det at skabe et digitalt spil, er dog nok kun en udskolingsmulighed, når vi kommer til at arbejde med en form for kodning i Gladsaxe kommune.