Rapport fra Londontur 2015
 

Programmering i folkeskolen

 

Efter at have oplevet Bett og fået et lille indblik i de tanker, der ligger bag ved at implementere programmering i de engelske skoler, er vi blevet overbevist om, at det også kan have en plads i de danske skoler. Vi ser det som en evne, der i den grad gennemsyrer den hverdag som eleverne oplever både i deres skoletid men også efterfølgende. Det, som et indblik i programmering kan give eleverne, er en større forståelse for deres omverden, og derigennem bedre mulighed for at påvirke denne. Her skal programmering ikke forstås som et kendskab til kodning, men som et kendskab til funktionssammenhænge, der vil resultere i en større forståelse for elevernes omverden. Samtidig vil det skabe mulighed for at tage den innovative proces længere ind i den reelle skabelse.

Vi tænker, at programmering derfor også skal ses som en del af de forskellige fag, og ikke som et fag i sig selv. Vi kan se det inkorporeret i innovative, tværfaglige, og rent faglige forløb, hvor man arbejder med et slutprodukt.

Så vidt vi ved, har Gladsaxe Kommune endnu ingen erfaringer med programmering i undervisningen. Der er nogle skoler, der har arbejdet med “Lego leagues”, men de har endnu ikke bredt det ud til at omhandle andet, end programmering af robotter i den sammenhæng. Vi tænker at programmering er noget som enkelte skoler skal gøre sig erfaringer med henblik på at sprede det til resten af kommunen over tid.

Vi tænker, at det skal være noget som der arbejdes med obligatorisk i alle klasser på mellemtrinnet og udskolingen i første omgang.

Det er umiddelbart nemmere at indfører programmering i de engelske skoler, da de arbejder med temaer gennem skoleåret. På den måde bliver programmering en del af det tema som der arbejdes med. Grundet omkostningerne ved at sende en masse lærere på kursus, og effekten af at “tvinge” lærere til at undervise inden for noget som de ikke brænder for tænker vi, at vi skal lægge opgaven på nogle få skuldre. Da det samtidigt bør prioriteres, at programmering ikke bliver oplevet som et separat fag, bliver det vigtigt, at de lærere, der arbejdet med programmering i klasserne, tager udgangspunkt i et eller flere fag, når de planlægger deres forløb.

Vores tanke er, at man på mellemtrinnet arbejder med programmering gennem Legos produkter (selvom det nok vil kræve en mindre investering) og Minecraft. I udskolingen kan man arbejde med mere avanceret programmering, som blandt andet kunne omhandle Rasberrypi, at lave apps og computerspil.

Alternativt kan man arbejde med et klassetrin eller en klasse, som lader programmering gennemsyre al deres undervisning. Fordelene ved den tilgang vil være, at man kunne drage erfaringer for et bredere spektre af fag, og få erfaringer med et dagligt arbejde med programmering som en del af undervisningen. Ulempen vil være, at det kun bliver det trin eller den klasse, som stifter bekendtskab med programmering, og på den måde bliver det ikke en del af skolens DNA.

Det er en ide, der skal udvikles mere på, og som skal tages op med de andre faglige ledere og eventuelt involverede parter. Det vil indebære en ændring i strukturen/tankegangen omkring undervisningen og skal derfor tages op på ledelses plan før det kan tages op med lærerne.

Vi kunne håbe på, at vi kan nå at få sat gang i projektet, så vi kan indsamle erfaringer gennem skoleåret 2015/16, og vurdere hvordan det skal bredes ud i skoleåret 2016/17.