top of page

3Dprinter i undervisning

 

Mængden af 3D-printere på Bett, er i sig selv et udtryk for, at det er noget hardware som flere kan se en mulighed for at udnytte, i forbindelse med undervisningen.

Fokus var rettet imod didaktiske ideer, der knytter op til brugen af 3D-printere, og der var desværre ikke meget at komme efter. Det er dog vores forventning, at det er et område, som der vil komme mere indenfor i den nærmeste fremtid.

Grunden til, at vi overhovedet nævner 3D-printere her er, at vi faldt over et lille firma, som faktisk havde udviklet et undervisningsmateriale, der gjorde brug af 3D-printere. Firmaet havde udviklet et spil, hvor eleverne skulle skabe en verden med bestemte bygninger, som skulle printes på en 3D-printer, og placeres efter henvisninger på et kort, som var lavet på forhånd. Her optrådte 3D-printning som en det af undervisningen, men ikke som den bærende del. Det var en mulighed som man havde udnyttet, men man kan sagtens forestille sig lignende undervisning tage udgangspunkt i Minecraft eller med papir og blyant. Her blev 3D-printeren brugt til at lægge det sidste lækre finish på oplevelsen. Samtidigt var det en indgang til at give eleverne kendskab til at arbejde med 3D-animationer på computeren (Cad). En vigtigt evne, hvis man skal have mulighed for at føre en ide helt ud i virkeligheden. Da materialet desværre stadig kun findes på engelsk, er det ikke relevant for Gladsaxe kommune. Vi tænker dog, at man med motiverede lærere selv kan udvikle et tilsvarende spil for udskolingseleverne. Et spil, der tager udgangspunkt i samfundsfag og eventuelt matematik og geografi. Det vil kræve en masse arbejde, men er alligevel interessant at nævne her, da vi ser det som et marked, der vil vokse over de næste par år. 

3D-printning skal som alt andet teknik, ikke alene tages med fordi det kan give en bedre oplevelse af et slutprodukt, men tænkes ind som et værktøj til at skabe bedre undervisning. Det undervisningsforløb/spil som vi oplevede på Bett, var et eksempel på sådan en måde at tænke. Udviklerne hedder “Kideville”, og er et firma vi vil undersøge mere om, i håbet om at kunne blive endnu mere inspireret til brugen af 3D-printere i undervisningen.

 

Det er nu muligt at bruge 3D-printere på Byøkologisk Center og Bibliografen. Det er en fantastisk mulighed for at drage det nye fag “Håndværk og Design”(HD) ind i digitaliseringsverdenen. Eleverne kan eks. 3D-scanne figurer lavet i modellervoks og få dem 3D-printet og derefter lave aminationsfilm vha. deres iPad. Bibliografen stiller deres biograf til rådighed til at fremvise disse produktioner for elever og forældre.

 

Ved et sådan projekt vil eleverne få deres kognitive kompetencer sat i spil. Desuden vil eleverne kunne arbejde tværfagligt med fagene dansk og HD, og bruge teknologien til at bringe deres historie til “live”.
 

Skrevet af:

Kristoffer Almer Færkel / Rachid Hajib

Thomas Klosowski / Lars Kristiansen

bottom of page